
Lobbyisme er for de fleste lig med korridorsnak eller hemmelig kontakt med politikere med det sigte at påvirke dem. Men for WATERFRONT er lobby en meget bredere størrelse.
Helt grundlæggende skelner bureauet mellem påvirkning af politikere og networking/kommerciel lobby. Derudover er det vores opfattelse, at et moderne samfund har brug for personer, der kan skabe et bedre overblik i en sag, der kan være af politisk karakter eller en direkte kontakt, der kan være af mere kommerciel karakter.
Politisk lobbyisme
WATERFRONTs kompetence på området bygger på et omfattende kontaktnet og et indgående kendskab til det politiske/administrative system. Kendskabet er opnået gennem mange års engagement og arbejde i det politiske liv på både dansk og europæisk niveau.
Politisk lobbyisme benyttes, når en kunde har behov for at få fremført sine synspunkter hos myndigheder og politikere, og for at få indsigt i eller direkte indflydelse på lovgivningsprocessen. Bureauet kan også tilbyde foredrag/-undervisning inden for vilkårlige politiske områder, som en kunde har behov for at få en fuldstændig viden om.
Networking og kommerciel lobbyisme
Networking og kommerciel lobbyisme drejer sig primært om at skaffe relevant information til kunder, der ønsker at bevæge sig ind på et nyt forretningsområde, eller som ønsker at foretage målrettet og kvalificeret akkvisition. I forbindelse med networking/kommerciel lobbyisme indgår markedsanalyser og andre former for research naturligt.
